Butik / Værksted/ Events/ Webshop

Blog
Om os
30.10.2016

Hvis man ellers slipper sin egen kreativitet løs og tør tænke i helt andre baner end man plejer, så er muligheden for stor opfindsomhed og genialitet lige om hjørnet.

At turde tænke i nye retninger og anvende materialer på nye måder er ikke bare lige til. Det kræver mod og ihærdighed. Man skal turde fejle og man skal starte forfra mange gange. Ofte må man kassere første og andet forsøg. Efter at have kasseret adskillige flere forsøg har man efterhånden fået rettet sit projekt ind til at være lige det man ville. Gennem arbejdsprocessen lærer man nogle nye metoder og bliver ofte inspireret til det næste projekt. Skriv det ned! og lov dig selv at forfølge den nye idé så snart den gamle idé er fulgt til dørs! ellers ender du med en masse halv færdige idéer der ligger der og samler støv.

Vi er på en mission!

Når det er vigtigt for os i hulterTbulters Kreative Univers at sætte skub i det kreative Danmark er det fordi vi tror på at det kreative element kan noget særligt. Både mellem- menneskeligt og helt individuelt for den enkelte.

Det kan være den faktor mellem to mennesker der ikke kender hinanden, der får dem til at kommunikere. Det kan være det element der får mennesker der har et anstrengt forhold i mellem sig til at nærme sig hinanden når man nørkler med hver sit projekt eller netop er kastet ud i at afprøve noget nyt sammen. Der kalder man det for det "fælles tredje" Man kan også sammenligne det lidt med det man i gammeldags matematik kaldte for en fællesmængde. Der er dig og mig, også dette kreative projekt.

Kreative processer kan også åbne op for helt nye måder at se gamle kendte ting på. Det kan føre til nye designs og produktioner, men det kræver selvfølgelig at der er et miljø, hvor det er tilladt at eksperimentere med materialer og metoder. Et miljø der lægger op til, ja næsten kræver, at man tør tage nogle chancer og gøre sig nogle forsøg.

Når vi fodres med viden på skolebænken er det meste meget teoretisk. Det er viden andre har indhentet i praksis, endda nogle gange på anden eller tredje hånd, enten fra bøger eller computer. Det er der ikke noget galt i, slet ikke, men det er vigtigt at vi holder vores sanser i gang eller rettere stimuleringen af disse da det er herfra vores hjerne indhenter viden om omgivelserne. Gennem vores sanseapparat. Koordinering mellem det øjet arbejder med og det finmotoriske arbejde hænderne skal udføre og den taktile sans, altså følesansen, bliver trænet ved kreative aktiviteter. Hjernen arbejder på højtryk for at lære materialet at kende og over tid komme på nye idéer til hvad man så kan gøre med det.

Hos os kan du starte der, hvor du er. Nogle af vores gæster har lavet mange sjove ting og arbejder ofte kreativt, men en del indrømmer blankt at der ikke er meget tid til at være kreativ eller have en hobby. De er på et punkt hvor de lige skal i gang med at arbejde med forskellige materialer: perler, pap maché, gipsgaze, maling og farveblandinger, lærreder, modellering, ler, pap og karton, syning i filt, pels og læder

Det skal være let

Kender du det der med at du meget gerne vil lave noget sjovt og hyggeligt med børnene hjemme ved spisebordet? Når man så skal købe ind til det så går man lidt i stå? Udfordringen bliver større, hvis man er den stolte forælder til børn i forskellige aldre, for hvordan rammer man rigtigt med noget alle kan være med til. Hvilke materialer skal man købe, hvilke passer med hvilke og har man fået det hele med? Det er derfor at vi har udviklet kreative pakker, hvor man har en pakke med én aktivitet i hver pakke. Der er i hver pakke, det du skal bruge så du og børnene ikke mangler noget. Man kan også kaste sig over én af vores tre kreative pakker krea-pakke 3-6 år/ krea-pakke 7-12 år og så er der også en krea-pakke til os voksne ;-). Det er kasser der indeholder forskellige materialer til mere end en aktivitet  og der medfølger cirka fem idéer og vejledninger. Der er materialer nok til at lave helt nye ting, fordi materialerne med fordel kan kombineres på et utal af måder.

hulterTbulters værkstedsfødselsdag er et sjovt og nyt koncept. Her får du muligheden for at give dine gæster en super hyggelig dag i værkstedet med vores to professionelle instruktører. Vi guider dine gæster og dig igennem en kreativ aktivitet fra start til slut. Alle gæster går fra festen med et minde om festen som de selv har lavet og som de kan være stolte af. Vi har sammensat nogen forskellige fest-aktiviteter: nålefiltning af et væsen og dekorer en lille kasse den kan bo i eller hvad med at skabe et firbenet dyr ud af gipsgaze? Alle fødselsdage er unikke, hos os er intet standard. Alt fra borddækningen, oppyntningen til selve aktiviteten bliver varieret en smule hver gang. Og så behøver det ikke kun at være for børn. Familiefesten kan også holdes hos os! Så pak madkurven og smøg ærmerne op til en herlig dag i kreativitetens navn.

Vores drop in koncept er baseret på at det skal være nemt og sjovt at være kreativ! Slut med et mindre varelager derhjemme fordi man har købt ind til en ting, men ikke ved hvad man så skal bruge resten til. Vi holder drop in åbent hver søndag og her kan du bare komme forbi til en hyggelig krea-dag med familien eller tag dine venner med. Når entréen er betalt køber du ind til dit projekt i butikken. Vi skriver op løbende hvad du bruger og du betaler når du går. Vi gør det sådan fordi vi ved at når man er i gang med en kreativ proces skal der være plads til at skifte retning. Så er der rigeligt med rum til at tænke store kreative tanker. Hvad kan du lave? Jamen ”kun fantasien, sætter grænser!” Det er op til dig hvad du vil kaste dig over. Vi har et væld af forskellige varer: selvhærdende ler, FoamClay, SilkClay, perler, rørperler fra Nabbi og perler du ikke lige kan få andre steder fordi de kommer fra gamle perlekæder fra et andet årti, pap og karton, æsker til dekoration, silkepapir, masker til dekoration, gipspulver og pulver til betonstøberi, sten og skår til at skabe smukke mosaikker, flamingo kugler og æg, kegler og hjerter, søde sanddyr og monstre i tekstil lige til at dekorere, assorteret træstykker og plader, søm og skruer, slibepapir. Der er meget, meget mere at vælge imellem. Vi har også selv konstrueret nogle ”skeletter” som kan beklædes med enten gipsgaze, SilkClay, papmaché eller selvhærdende ler. I værkstedet er der maling, pensler, limpistol, træbrænder, trælim, decoupagelim, lamineringsmaskine, papirskærer, Poschatuscher, plakattuscher, sav, hammer, bore/skruemaskine og meget, meget mere.

Fra drøm til virkelighed.

Vi har fra start ønsket at skabe et sted der kunne frembringe den glæde som vi så i børnenes øjne når de havde opnået at skabe et produkt de var tilfredse med og som nogle gange havde kostet lidt tårer. Vi arbejdede sammen om en gruppe store børnehavebørn og en dag stod vi og talte om at kreativitet indeholder så meget læring og så meget glæde. Vi talte så meget at vi endte med en drøm om et sted hvor alle er velkommen og hvor alle har mulighed for at udforske deres kreativitet. Et sted hvor de kreative muligheder er tilgængelige og hvor hyggen samtidig er i højsædet. Men hvad skulle der til? Og hvordan kom vi derhen?

Det første vi skulle have var en stor smule penge til at købe lidt materialer for. Vi samlede en masse gamle ting og tog på loppemarked og solgte dem, ja det gav jo ikke millioner så vi måtte lægge lidt til selv. For de penge kunne vi købe en hjemmeside og nogle materialer. Vi flyttede rundt på hjemmesiden mange gange og vi lærte hele tiden nye ting og så nye muligheder. Det var simpelthen oplagt at finde et sted hvor børn og voksne kunne komme forbi og arbejde og opleve fordybelsen.

Så fik vi muligheden for at leje et lokale på Dyrehavegård i Lyngby! Vi fik fat i nogle gamle børnemøbler og nogle arvestykker. Det var begyndelsen: et stort tomt lokale, slidte møbler og et beskedent materialeudvalg er lig med stort potentiale!

Den slags ting tager tid!

Målet har altid været det samme, at skabe rammer for kreativ virkelyst hos børn og voksne, men delmål og vejen derhen har været under opbygning mange gange. Vi er også velsignet med en kæmpe idérigdom og nysgerrighed, hvilket er en force i dette arbejde.

 

HulterTbulters gipsfigurer

Alle elsker at lave deres egen gipsfigur! Og selv om at grundformen er ens bliver der ikke to der er helt ens. Vi udvikler forskellige typer skeletter til at lægge gipsgaze over. Hver type har forskellig sværhedsgrad så det passer til forskellige aldre eller temperament.

Det er et utal af muligheder når først gipsen er lagt på skelettet. Dyret skal males og dekorers. Her plejer vi at anbefale at ikke maler øjne og mund, men at du laver øjnene af et andet materiale. Filt, karton eller FoamClay. Alle både drenge og piger elsker at lave en drage, øgle eller hvad med en hund eller kat? Det kunne også være monster eller en kanin.

 

Kreativ fødselsdag i værkstedet

Gipsfigurerne er en af de mest populæreste aktiviteter til vores kreative værkstedsfødselsdag.

En anden populær fødselsdagsaktivitet kan man også vælge at nålefilte på styroporkugler (flamingokugler)det kommer der så sjove væsener ud af. Os i forældregenerationen mener de ligner lidt de furbiees man kunne købe den gang ”mor var dreng”; børnene i dag mener de ligner en slags pokemon, men mulighederne for at lave sin egen er uendelige.

Det er dejligt at se når vores kunder med stor omhu limer sten på en plade, urtepotte eller et krus til krydderurter. Resultatet er også smukt. Børn på 8-10 år kan også lave disse smukke ting og bliver selv ret imponerede af dem selv. Mosaik er også en spændende aktivitet til fødselsdagen som overrasker, fordi de fleste tror det er svært. At frembringe noget der har en funktion er en stor tilfredsstillelse både for store og små.

 

Kommentarer (0)

Skriv en kommentar



Mød os på: 

 

   hultertbulter i Kgs. Lyngby, Hovedstaden, DK på Houzz

Nyhedsbrev

hulterTbulter I/S, Bagsværd Hovedgade 83, 2860 Bagsværd, info@hultertbulter.dk
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk